Om Lindholt

LINDHOLT / Lindholtgård, 4440 Mørkøv, er en af Sjællands helt usædvanlige herligheds ejendomme i den størrelse.

Det var vi ikke de første, der fik øje på.

Proprietærgården Lindholt har i mere end 100 år haft ejere, som har lagt vægt på de mange værdier. For hvem det var afgørende at bo på og eje en ejendom som Lindholt med de herligheder, og hvor vægten ikke lå på det driftsøkonomiske

Lindholt fremstår som et lille gods med en velindrettet herskabelig bolig, stor have/park (ca. 1,2 ha) og omgivet af skov og mark.

Ejere.: I midten af 18 hundredetallet Bentz, og derefter Chr. Madsen, som i 1874 solgte til Kancelliråd Chr. Lauritz Hostrup-Schultz. Derefter var det Bendt Corneliius Bendtsen, som blev gift med fr. Emmy Vincentinc Johanne Hostrup-Schultz; de overtog Lindholt i år 1900.

I 1909 købte forpagter A. Wulff Lindholt.

I ca. 1912 begyndte ”Grevernes tid”, først med den unge Anders Peter Greve Bernstorff-Mylius, som ventede på at overtage Kattrup Gods efter faderen.

Denne solgte i 1924 Lindholt til Kai Greve Ahlefeldt-Laurvig, som ligeledes ventede på at overtage sit fædrene gods, Eriksholm. I den periode blev Lindholt af naboerne kaldt ”Ventegården”.

I 1936 blev Lindholt købt af Juveller Nielsen. Efterfølgende af Overretssagfører Johs. Kørner.

I 1952 købte Tømmerhandler, Konsul Tønne von Christiernson, som i 1967 solgte til

Tømmerhandler, Direktør Egon H. Nielsen.

I 1979 købte vi, Henriette og Lars Holst-Fredriksen, Lindholt.

De 3 ejere fra 1936 til 1967 havde bopæl i København, og boede kun på Lindholt i ferier.

Lindholt var tidligere arvefæste under Københavns Universitet.

Lindholt er en land- og skovbrugsejendom, beliggende i den sydvestlige del af Holbæk kommune, i det kuperede morænelandskab 5 km sydvest for Mørkøv mellem godserne Dønnerup og Torbenfelt.

Lindholt fremstår i dag som en veldrevet land- og skovbrugsejendom; skovene er stort set omgivet af gårdens økologiske landbrug. Det kuperede landskab, og dét, at skov og marker ligger som en mosaik mellem hinanden, giver en meget stor skønhed, som vi, der bor og lever midt i herlighederne, sætter stor pris på. Fra toppen (85 m o.h.) af Hjortebjerg-marken midt i skoven er der udsigt over nordvestlige Sjælland og dele af Hornsherred. Med skoven beliggende på den mest kuperede og afvekslende jord er skovene også meget varierede med alsidig flora og fauna; dette giver en meget stor herlighedsværdi. Landbrugsjorden med adskillige vildt remiser, og omgivet af gamle stengærde og levende hegn. Den store variation i landskabet på Lindholt har i mange år givet grundlag for en stor og alsidig vildtbestand, som rækker over agerhøns, fasaner, skovduer, snepper, ænder, harer, råvildt, dåvildt og kronvildt. Det smukke landskab gør det til en stor oplevelse at ride på de mange kilometer ridestier, hvor man også kommer tæt på vildtet, som ikke opfatter hest og rytter som værende farlige.

Bygningsanlægget på Lindholt er højt beliggende. Det ”gamle” gårdanlæg er 3-længet, bestående af den herskabelige og velindrettede hovedbygning i palæ stil og 2 symmetriske avlsbygninger. Der er en flot og vid udsigt i alle retninger fra beboelsen. I den parkagtige have, som skråner mod syd, er der store fritstående træer og mange blomstrende buske og frugttræer. Der er endvidere en mindre avnbøg labyrint i haven. Gårdspladsen er beliggende nord for hovedbygningen og er flankeret af de 2 symmetriske avlsbygninger, med staldbygning øst for gårdspladsen, bygningen vest for gårdspladsen rummer værksted, traktorgarage, bilgarage mv. De tre bygninger fremstår som en harmonisk og æstetisk enhed.

 

Driftsformål og værdigrundlag

Landbrugets opgave er at producere sunde økologiske fødevarer (gryn havre, brødkorn og fremavls korn). Skoven består fortrinsvis af løvskov, med eg, bøg, ahorn/ær, ask og lidt ægte kastanje, og er først og fremmest ved-producerende. Der er tillige en mindre produktion af Nobilis.

Land- og skovbrugsdriften har siden vores køb af Lindholt i 1979 haft til formål, at de to driftsgrene har taget størst mulig hensyn til miljøet og dermed fremmet biodiversiteten. Dette blev især tilgodeset i 1999, da landbruget blev omlagt til økologisk drift. I driften af skov og landbrug tages æstetiske og etiske hensyn bl.a. for at højne de immaterielle værdier (herlighed), der knytter sig til ejendommen.

 

Bygninger

Hovedbygning: bebygget areal ca. 230 m2, opført ca. 1861. Boligens stueetage, som er hævet 2 m over terrænet, rummer 3 stuer, herreværelse, køkken og hall. På første sal er 5 værelser og 2 badeværelser. Der er fuld kælder, hvor træflis fyret er placeret. Der fyres med co2-fri biobrændsel i form af træflis fra egen skov året rundt. Dette er en miljøvenlig og billig varme kilde. Hovedbygningen er markant større og mere herskabelig, end det normalt ses til en gård med tilsvarende arealgrundlag.


Staldbygning: (øst for gårdsplads) ca. 425 m2, opført ca. 1861. Den sydlige del af bygningen anvendes til heste løsdrift, og den nordlige del er ét stort rum. Der er en oprindelig kælderstald under ca. 1/3 af bygningen. Bygningen er opført på kampestensfundament.

Traktor garage, værksted mv. ca. 425 m2, opført ca. 1861. Den sydlige del rummer bilgarage, traktor garage og værksted, og mod nord er der en tidligere lejlighed, hvor bestyreren førhen boede. Bygningen er opført på kampestensfundament.


Kostald og Kornlager ca. 2.180 m2. Opført i 1971. Ca. 1.700 m2 heraf er udlejet til Nisseland. Bygget som løsdrifts kostald til 196 malkekøer, med malkestald til 14 køer. Den gastætte Assentoft kornsilo kan rumme ca.    hkg, og korntørringsanlægget rummer 4.000 hkg (Palle Vesterby).

Den røde lade, maskinhus ca. 347 m2, opført ca. 1957.

Grevens legehus, i hestefolden, ca. 18 m2. Opført ca. 1926. Det iøjnefaldende ”bindingsværkshus” fungerer nu som hestehus, hvor hestene kan søge skygge på varme sommerdage.

Hestehus (tidligere drivhus) i hestefolden ca. 31 m2. Opført ca. 1926.

Skovhuset, Lindholtvej 6. Boligen er udlejet. Boligens bebyggede areal ca. 70 m2, 1½ plans bolig, ca. 120 m2. Opført ca. 1880. 2 udhuse på ca. 30 m2 og 50 m2

 

 
Udskriv
Udskriv